|
Politik
Børn og unge
Idræt og fritid
Social og sundhed |
BØRN OG UNGE
0-6 års området
Da jeg for 8 år siden blev valgt til
byrådet, var det med et stort ønske og løfte om, at arbejde for gode
vilkår for vores børn og unge. Dette løfte har jeg holdt. Selvom vi
har været igennem flere år med besparelser, har jeg som Formand for
Børneudvalget været med til at sikre, at der ikke er rørt ved
normeringerne i daginstitutionerne og dagplejen. Det seneste bevis
herpå er det netop vedtagne budget for 2010. Bortset fra mindre
reguleringer, så er det en stor glæde at konstatere, at arbejdet med
at friholde 0-6 års området for besparelser er lykkedes til fulde.
Jeg ønsker, at vi i vores kommune har
forskellige pasningstilbud, således at forældrene har valgmuligheder.
Dagplejen er en væsentlig Konservativ mærkesag, som skal bevares, som
det særlige tilbud det er.
Det er vigtigt, at vi
fastholder og udvikler kvaliteten i vores pasningstilbud. Veluddannet
personale og tilstrækkelige og kærlige hænder til børnene, er
fundamentet for god kvalitet.
Hvordan
vil jeg være med til at sikre dette:
-
Jeg har været med til
at indføre områdeledelse på 0- 6 års området, som har medført at de
daglige ledere kan koncentrere sig om det pædagogiske arbejde, deres
medarbejdere og forældresamarbejdet.
-
Der er uddannet over
100 sprogvejledere i vores dagtilbud, som sprogtester de 3-årige
børn og støtter op omkring de børn, som måtte have brug for det.
-
Jeg har deltaget i
udarbejdelsen af politiker som sikrer en særlig fokus på de udsatte
børn. Det er væsentligt, at børnene meget hurtigt i barndommen får
den støtte der skal til for at de kan udvikle sig.
-
I vores pasningstilbud skal børnene
møde kompetente voksne, som har fokus på børnenes trivsel og
udvikling.
-
Jeg ønsker, at vi på
sigt opretter egne tilbud for de børn og unge, som af den ene eller
anden grund har brug for ophold udenfor hjemmet.
-
Jeg vil værne om de
varme hænder til børnene.
Mit ønske for
udviklingen af børneområdet er, at den altid skal ske i en åben og
konstruktiv dialog med forældre og personale.
Vores børn skal sikres en tryg og god opvækst

Skoleområdet
Jeg ønsker en skole med et højt fagligt
niveau og som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. Som
gennem evaluering skal sikre at eleverne får det udbytte af
undervisning, som er nødvendigt for at den enkelte elev udvikler sig
fagligt og socialt. Hvor rummelighed og arbejdsmiljøet er en vigtig
forudsætning for et godt indlæringsmiljø og en god trivsel.
Hvordan vil jeg sikre
dette:
-
Området skal tilføres
de nødvendige ressourcer for at leve op til de mål som politikerne
stiller til folkeskolen.
-
Undervisningen i
skolen, skal være tilrettet det enkelte barns indlæringskompetence
-
Lærerne skal bruge tid
på eleverne og ikke på administrativt arbejde
-
Udviklingen af den
enkelte elev skal ske i tæt samarbejde mellem skole og hjem.
Forældrene skal tage ansvar for deres eget barn, men skal have den
nødvendige støtte og vejledning hertil.Jeg ønsker at vi fortsat skal
have tilbud indenfor kommunens egne grænser for de børn som har brug
for undervisning i et specialtilbud
-
Vi skal
sikre, at de fysiske rammer er tidssvarende
-
Furesø
kommune skal være en attraktiv arbejdsplads for vores lærere.
Ungeområdet
Der har i mange år
manglet steder, hvor de unge kan mødes og feste under trygge rammer.
Vi må sørge for, at vi har faciliteter, som kan stilles til rådighed
for de unge.
Vores by er fuld af
ansvarsfulde unge mennesker. Vi skal ønske noget med de unge og de
skal føle, at det er deres by.
Vi skal også være der
for de unge, der har svært ved at ved at indpasse sig socialt.
Hvordan vil jeg sikre
dette:
-
Vi skal
anvise steder, hvor de unge kan opholde sig under trygge rammer
-
Vi skal
lytte til hvad de unge efterspørger
-
Alle unge skal have
mulighed for at få tilknyttet en voksenkontakt, hvis de ikke har det
i deres familier
-
Alle unge skal have en
ungdomsuddannelse
|
|